Info til forældre
Velkommen til Klub Roskilde Midt
Mange 3. klassesbørn begynder i vores klubafdelinger d. 1. maj 2019. I Afd. Arena Basis begynder de dog først d. 1. august 2019.
Download: Velkomstfolder. Midt. 2019 (pdf - 1,4 MB)
Besøgsdage
For at sikre børnene bedst mulig klubstart arrangeres i samarbejde med SFO'erne besøgsdage. Det betyder, at børnene sammen - og sammen med deres SFO-pædagoger - besøger den klubafdeling, de fremover skal gå i. Det vil blive meldt ud af SFO og klub ved enkelte skoler. Er du i tvivl eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte SFO eller klub.
Informationsmøde
I april måned inviteres forældre til nye klubmedlemmer til informationsmøde i klub-afdelingerne. På mødet informeres om opstart, aktiviteter, ture og arrangementer. Vi drøfter livet som klubbarn og afstemmer forventninger.
Morgenpasning
Har du behov for morgenpasning af dit klubbarn i perioden 1. maj til skolestart i 4. klasse, så download og udfyld dette skema og aflevér det i SFO'en.
Download: Morgenpasning 2019 (pdf - 198 kb)
Du er velkommen til at...
Læse om Ind- og udmeldelse, Besøgsdage og infomøder, Vores forventninger og Betalingskort i skole og klub.
Læs om afdelingerne
- Afd. Arena
- Afd. Arena Basis
- Afd. Hedeboparken
- Afd. Vindinge
- Afd. Østervang