Vores forventninger
Vi vil gerne signalere følgende til dig som forælder:
- Du har som forælder ret til at forvente, at dit barn får en så god dag i klubben som overhovedet muligt.
- Du kan regne med, at vi kontakter dig, hvis vi bliver bekymrede i forhold til dit barn.
- Omvendt forventer vi, at du som forælder kontakter os, hvis der er noget, du mener kan have indvirkning på dit barns dagligdag. Dette kan være ved f.eks. skilsmisse, dødsfald, hvis det ikke går så godt i skolen, eller hvis det ikke går så godt derhjemme af den ene eller anden grund.
- Vi håber, du vil kigge forbi og få en sludder, en kop kaffe og i øvrigt så vidt muligt deltage i de fælles aktiviteter, vi arrangerer.